Menu

Vigtig information vedr. overgang til nyt opkrævningssystem

image
08. februar 2026 kl. 16:00

Ravnsbjerg IF overgår i marts 2026 til DBUs opkrævningssystem

Det betyder, at kontingent fremover vil være forudbetalt ved sæsonens opstart. Betalingerne vil falde den 1. første i følgende måneder:

☘️ Børn- og ungdomshold: april (sommersæson) og oktober (vintersæson)

☘️ Damesenior og veteraner: april (sommersæson) og august (vintersæson)

☘️ Herresenior: marts (sommersæson) og august (vintersæson)


👉 Hvorfor to opkrævninger med korte mellemrum?
Da vi nu begynder at opkræve kontingent forud, vil i opleve at opkrævningen for sommersæsonen ligger tæt på det kontingent i lige har betalt bagud for vintersæsonen her i februar. Vi beklager ulejligheden i skiftet, men timingen vil uanset hvad være ubelejlig.

DBU’s medlems- og kontingentsystem, KlubOffice, er i stand til at håndtere kontingentbetalinger automatisk. Du skal derfor fremover – som medlem af Ravnsbjerg IF - betale kontingent via dit betalingskort, lige som du kender det fra andre typer medlemskaber.

Det nye, automatiske kontingentsystem medfører en betydelig besparelse på administration. En administration, der har hvilet på ganske få, frivillige skuldre.

👇 Nedenfor finder du spørgsmål og svar vedrørende overgangen til det nye system.

Skulle der være yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til kasserer@ravnsbjerg-if.dk

Hvornår får jeg information om, hvad jeg skal gøre?
Du modtager en e-mail, når det er tid til at betale kontingent. E-mailen indeholder et betalingslink, hvor du skal registrere dit kort til den automatiske kontingentbetaling. Afsenderen er noreply@email.dbu.dk.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke modtager e-mailen?
Tjek dit spamfilter. Det er vigtigt, at din e-mail er opdateret, så vi kan komme i kontakt med dig.

Hvem kan se mine oplysninger?
Dine kortoplysninger er krypteret og er således ikke tilgængelige for hverken DBU eller Ravnsbjerg IF.

Hvornår bliver kontingent trukket på mit kort?
Kontingent bliver som altid opkrævet jf. ovenstående frekvens. Du bliver selvfølgelig notificeret på e-mail inden der bliver opkrævet kontingent.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker at forlænge mit medlemskab?
Hvis du ikke ønsker at være medlem i Ravnsbjerg IF, skal du udmelde dig på hjemmesiden.


De bedste hilsner
💚Ravnsbjerg IF💚

Denne hjemmeside bruger cookies. Vi bruger cookies til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Læs mere her
Luk