Politikker
Alkoholpolitik
- Ved arrangementer og fester følges lovgivningen – dvs. ingen udskænkning af alkoholiske drikke til unge under 18 år.
- Idrætsudøvere under 18 år må ikke nyde øl eller spiritus efter træning, kamp m.m. i klubregi.
- Samme retningslinjer gælder ved stævner m.m.
- Vi forventer, at voksne har et fornuftigt og ansvarligt forhold til alkohol.
Rygepolitik
- Rygning er forbudt i klubhuset i Ravnstrup og Finderup.
- Det henstilles, at rygere viser hensyn til ikke-rygere.
Politik vedr. euforiserende stoffer
- Besiddelse og påvirkning af stoffer i forbindelse med arrangementer i klubregi medfører bortvisning.
Viderebringes stoffer til en anden person, anmeldes det til politiet. - Besiddelse og indtagelse af anabolske steroider medfører eksklusion af foreningen og anmeldes til politiet.
Politik vedr. pædofili
For at undgå mistanke om overgreb har bestyrelsen vedtaget følgende regler:
- Der skal så vidt muligt være to voksne til stede i omklædningsrummet.
- Det er forbudt at fotografere eller filme børn i omklædningsrummet – heller ikke med mobiltelefon.
- Trænere må ikke gå i bad samtidig med børnene.
- Der skal være to voksne til stede ved taktikmøder m.m.
- På ture med overnatning skal der altid være mindst to voksne med.
- Inviter aldrig børn hjem uden forældrenes kendskab og uden mindst to voksne til stede.
- Hold en sober omgangstone – undgå sjofle tilråb og kommentarer om børns kroppe eller udseende.
- Hvis du har mistanke om overgreb, har du pligt til at informere bestyrelsen, som skal tage alle henvendelser alvorligt og handle hurtigt.
- Seksuel kontakt mellem træner og idrætsudøver under 18 år er ikke tilladt i henhold til straffeloven.
Men husk – der skal stadig være plads til knus, kram, trøst og jubel.
Politik om mobning
Hvad er mobning?
"Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er 'tvunget' til at opholde sig" (Ref. Børns Vilkår).
Ravnsbjerg IF’s holdning til mobning
Alle – forældre, trænere, bestyrelse og spillere – har et fælles ansvar for trivslen i klubben. Ingen form for mobning kan tolereres, og bestyrelsen tager alle tilfælde alvorligt.
Det betyder:
- At alle skal være opmærksomme på mobbesignaler.
- At trænere, ledere og bestyrelse lytter til børn og unge, der giver udtryk for, at de bliver mobbet.
- At bestyrelsen reagerer på mobning og iværksætter sanktioner.
- At forældre altid inddrages i sanktioner.
Politik om matchfixing
Matchfixing er ødelæggende – ikke kun i elitesport, men også i breddefodbold. Ravnsbjerg IF tager stærkt afstand fra matchfixing.
- Alle – forældre, trænere, bestyrelse og spillere – har et fælles ansvar for at forebygge og bekæmpe matchfixing i klubben.
- Matchfixing er strafbart og vil blive politianmeldt, hvis det forekommer.
Vedtaget af bestyrelsen, januar 2016.
